Man kan date på mange måder

Gode råd til dating

Hvis du skal i gang med at date, er der intet at sige til, hvis du måske er lidt nervøs eller usikker, hvis du ikke har prøvet det før.

Man vil naturligvis gerne give det bedste indtryk af sig selv under dating, og det er også noget af det, der kan være med til at lægge et ekstra pres på én.

Men du kan finde nogle gode råd i denne artikel, som kan hjælpe dig godt på vej, så du kan have succes med dating fremover.

Husk, at du skal være dig selv

Det er noget af en kliché at sige, at man skal være sig selv, men det er heller ikke uden grund, at klichéer opstår. Det er jo dig og den, du er, der skal date nogen. Derfor kan du lige så godt vise, hvem du er.

At vise hvem du er skal gå igen hele vejen. Specielt hvis du forsøger du dig med netdating er det vigtigt at både dine billeder og din beskrivelse af dig selv stemmer overens med virkeligheden. Er der ikke sammenhæng mellem tingene risikerer du let at efterlade et indtryk af, at du har noget at skjule samtidig med, at en potentiel partner nok vil blive noget overrasket, hvis I beslutter jer for at mødes og vedkommende næsten ikke kan genkende dig fra din profil.

Du skal selvfølgelig fremstille dig selv fra din bedste side. Og fremhæve de positive ting ved dig selv – men det du fortæller skal altså altid have bund i virkeligheden.

Husk at spørge din date

Kommer I først så langt via netdating, at det er tid til at mødes, er der også nogle ting at huske på.

Det er vigtigt, at man kan finde ud af at tale sammen på en date, men det er mindst lige så vigtigt, at man også kan finde ud af at lytte. Du kan f.eks. forberede nogle ting, som du gerne vil spørge din date om, og så skal du være klar til at lytte, når svaret kommer.

Der er næsten ikke noget mere ucharmerende end folk, som hele tiden taler om sig selv og aldrig spørger til eller lytter til dem, som de er sammen med. Så sørg endelig for at spørge ind til din date og være (oprigtig) interesseret i at høre svarene – så er grundlaget for en god og givende date lagt.

Hvor skal det være og hvordan skal daten foregå?

Er det dig, der skal arrangere, hvordan daten skal være, kan du vælge den date, der gør dig mindst nervøs.

Måske er du typen som har det fint med at sidde intimt og bare føre en stille og rolig samtale med din date eller måske vil du tvært i mod hellere have, at I finder en aktivitet, som I kan starte ud med som icebreaker. Men huse, at det også kan være en god idé at spørge din date på forhånd, hvordan han eller hun måske har det, så I allerede fra starten kan få et godt udgangspunkt for en sjov og hyggelig date.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *