Hvis du skal ud at rejse, får du brug for et sted at overnatte. Her er de såkaldte bed and breakfast-steder blevet mere og mere populære.
En bed and breakfast er typisk en mindre virksomhed, nogle steder endda hos private, der tilbyder overnatning og morgenmad – heraf navnet.
Ofte er stedet som sagt placeret i nogle private menneskers hjem. Det betyder derfor også, at stedet er oftest kendetegnet ved ikke at være særligt stor.
En bed and breakfast er ofte en god løsning, hvis du blot skal bruge én eller måske to overnatninger, inden du rejser videre. Eller hvis du ved, at du kommer til at være ude hele dagen og udforske området. En bed and breakfast henvender sig nemlig til dig, der ikke skal være særligt meget på selve overnatningsstedet udover, naturligvis, lige når du sover.
Småt, men godt
På en bed and breakfast får du normalt kun det mest nødvendige. Det vil sige et pænt og ryddeligt værelse med en seng. Oftest vil der også være tilhørende badeværelser. På nogle bed and breakfasts er der fællestoiletter.
Ofte er der kun et mindre antal værelser. Det skyldes netop, at værelserne ofte er en del af værternes private bolig. Derfor er der typisk heller ikke tale om en større hotelkæde, men mere et lokalt og mindre foretagende.
Som det også fremgår af navnet, vil overnatningsstedet servere morgenmad for dig. Men det er også det eneste måltid, som du normalt kan få på en bed and breakfast.
Når du ikke planlægger at bruge lang tid på overnatningsstedet
Nogle overnatningssteder er kendt for deres sublime faciliteter. Blandt andet kan nogle hoteller præstere at have både fitnesscenter, spa, massageklinik, restaurant og endda shoppingsmuligheder. I de tilfælde er det mere oplagt at bruge en del tid på hotellet.
En bed and breakfast indbyder ikke til, at du bliver på overnatningsstedet længe. Derfor er det også mere en overnatningsmulighed, der henvender sig til dig, der gerne vil udforske området omkring dig. Her får du nemlig alt det nødvendige på dit overnatningssted, men ikke så meget mere.
Støt de lokale
En anden stor fordel ved at vælge en bed and breakfast, er, at du ofte støtter de lokale. Som nævnt er det oftest værternes private bolig, der er blevet omdannet til en bed and breakfast.
Når du derfor vælger en B&B som overnatningssted, frem for en international hotelkæde, vil du ofte støtte lokalsamfundet.
Det betyder også, at værterne oftest har et indgående kendskab til lokalområdet. Derfor kan de også besvare stort set alle dine spørgsmål om området og være behjælpelige med, hvilke seværdigheder og områder, som du bør besøge under dit ophold.