Der skal være styr på børnene

En babysitter kan være en stor hjælp

Har du spurgt bedsteforældrene, tanten eller din nevø om at passe ungerne alt for mange gange i løbet af de seneste måneder og uger? Begynder deres blik at være lidt anstrengt, når I kommer ind på emnet børnepasning? Så er det måske tid at overveje at ansætte en babysitter til at tage over – i det mindste nogle af gangene.

Det kan nemt give dårlig samvittighed, når man igen er nødt til at spørge sine familiemedlemmer, venner eller naboer om at se efter børnene. Uanset hvor glade børnene er for ordningen, kan det nemt føles, som om du driver rovdrift på familie og venner, som ikke nænner at sige nej, selv om det måske rent faktisk passer dårligt at skulle være babysitter lige der.

Slip din skyldfølelse og hyr en babysitter

Ansætter du en babysitter som backup eller som en mere fast børnepasser, slipper du for den evige, dårlige samvittighed og skyldfølelsen. Familie og venner behøver ikke føle sig presset til at sige ja til pasning, når de ved, at du har en god babysitter.

Du kan spørge din babysitter om at passe børnene, så ofte det er nødvendigt, og du behøver ikke at forklare dig, da du jo betaler vedkommende for at babysitte.

Fordele ved at have en babysitter

Du kan også vælge at have mere end én fast babysitter, så du er sikker på, at der er den fornødne fleksibilitet, og at børnene har flere babysittere, de kender og føler sig trygge ved. Se de klare fordele ved at have en babysitter udefra her:

  • Du betaler for at få dine børn passet
  • Der er ingen følelser i klemme, hverken for dig eller babysitteren
  • Det er dine retningslinjer, der gælder
  • Du kan stille alle de krav og regler op, du ønsker
  • Du kan bestille babysitter, så ofte du vil – uden dårlig samvittighed

Klare regler er en fordel

Det kan være svært at opstille klare regler for børnepasning, når det er familiemedlemmer, venner eller naboer, der står for pasningen – særligt hvis man ikke ser ens på ting som: madvaner, sengetider, tv-tid eller opdragelse.

Det kan give frustration hos dig som forældre, fordi dine regler ikke bliver fulgt – og det kan være både vanskeligt og konfliktfyldt at forsøge at balancere ”mine regler” og ”deres regler”.

Med en babysitter udefra er det kun dine regler, der gælder. Der findes ikke andre. Du er arbejdsgiver og bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres. Jo klarere du kan opstille krav, regler og forventninger, jo nemmere er det faktisk for din babysitter at udføre sit job godt.

Sådan finder du nemt en babysitter

Hvis du ikke lige kender en oplagt kandidat i dit netværk, kan du benytte dig af en af de mange hjemmesider med opslag fra unge – og ældre – der søger job som babysitter. Du kan søge geografisk, så du nemt finder en babysitter fra dit område, og du kan sortere ud fra alder, erfaring og en mængde andre ting.

Der er tale om et ansættelsesforhold, hvor tillid er helt afgørende, så din kommende babysitter forventer faktisk, at du er kritisk og stiller mange spørgsmål.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *